Speciallæge i almen medicin – Din faglighed. Din fleksibilitet. Dit arbejdsliv.
Er du speciallæge i almen medicin, og leder du efter en praksis, hvor høj faglighed går hånd i hånd med fleksibilitet og et godt arbejdsliv?
Vi tilbyder en stilling, hvor du har mulighed for at være med til at forme hvordan, hvornår og hvorfra du arbejder.
En hybrid stilling – også for læger
Som speciallæge hos os vil du have mulighed for en kombination af klinisk arbejde i praksis og relevante opgaver, der kan løses hjemmefra. Det kan eksempelvis være videokonsultation, e-mail konsultationer og opgaver hvor fysisk fremmøde ikke er nødvendigt.
Vi er samtidig fleksible omkring arbejdstilrettelæggelsen. Arbejdstid og antal dage aftales individuelt, og vi er åbne for forskellige modeller – herunder mulighed for enkelte kortere arbejdsdage eller en kombination af klinikdage og hjemmearbejdsdage.
Vi forestiller os gerne en læge, der arbejder omkring 5 dage om ugen, men det vigtigste for os er at finde den rigtige løsning for både dig og klinikken.
En praksis med et stærkt team og udviklingsmuligheder.
- I klinikken bliver du en del af et erfarent og tæt samarbejdende team bestående af: 8 sygeplejersker, 1 jordemoder, praksisleder, flere faste læger og uddannelseslæger.
- Vi er en velfungerende og moderne lægepraksis med 8.100 patienter, hvor vi lægger vægt på høj kvalitet, faglig sparring og et stærkt kollegialt fællesskab.
- Ejerlægen er til stede i klinikken 5 dage om ugen, og der er gode muligheder for løbende faglig sparring.
- Vi har en kultur, hvor man spørger hinanden, deler viden og hjælper hinanden, når en patient eller problemstilling kræver flere perspektiver. Vi prioriterer fælles faglig udvikling og har blandt andet et fast ugentligt møde i klinikken.
- Vi modtager uddannelseslæger og har fokus på at udvikle vores måde at arbejde på. På sigt ser vi gerne at du indgår som tutorlæge og bidrager positivt til uddannelsen af kommende kollegaer.
- Klinikken deltager blandt andet i projekter med ultralyd og DermLoop, og vi er nysgerrige på nye muligheder for at udvikle både kvaliteten og patientbehandlingen.
Vi vil også gerne høre om dine faglige interesser. Måske har du et særligt interesseområde, du gerne vil dyrke videre? Måske har du lyst til at udvikle et bestemt område i klinikken? Det er der plads til.
Dine arbejdsopgaver:
- Varetage akutte og planlagte konsultationer
- Have ansvar for egne patientforløb og kronikeropfølgning
- Arbejde med en alsidig og ofte kompleks patientpopulation
- Bidrage til faglig sparring og supervision af klinikkens personale
- Deltage i klinikkens faglige udvikling og kvalitetsarbejde
- Varetage administrative opgaver og videokonsultationer.
- Bidrage med dine egne faglige kompetencer og interesseområder
Vi forventer ikke, at du kan det hele. Vi forventer, at du har lyst til at være en del af et fagligt fællesskab og bidrage til en god hverdag.
Hos os får du:
- Fleksible arbejdstider og mulighed for individuel tilrettelæggelse
- Mulighed for at kombinere klinisk arbejde med faglige og administrative opgaver
- Et stærkt fagligt miljø med mulighed for sparring og supervision
- Mulighed for at præge klinikkens udvikling
- Mulighed for at udvikle egne faglige interesseområder
- En attraktiv lønpakke, der matcher dine kvalifikationer og erfaring
- Grundig introduktion og en opstart tilrettelagt i tæt dialog med dig
- XMO som klinikkens IT-platform
Er du speciallæge i almen medicin og kan du se dig selv hos os?
Så vil vi meget gerne møde dig.
Du er også meget velkommen til at komme forbi klinikken og hilse på dine kommende kollegaer. Vi viser gerne rundt og tager en uformel snak om mulighederne – også hvis du endnu ikke er helt sikker på, hvilken arbejdsmodel du ønsker.
Vi holder løbende samtaler, indtil vi har fundet den rette kandidat.
Har du spørgsmål eller ønsker du at besøge klinikken?
Kontakt praksisleder Bea Bjerring Sørensen på tlf. 81 40 12 29 eller regionschef Beth Fabricius på tlf. +45 48 80 09 95.